Jeg var forleden en tur i Christinero for at se noget af naturen dernede. Jeg var endda så heldig at have en guide med på turen, som kunne fortælle om de forskellige ting vi kom forbi undervejs, såsom Bulladen. Vi fik blandt andet at vide, at det er Christine Friderica von Holstein som grundlagde Christinero med forskellige huse: et kapel til de daglige andagter, en pavillon med fugle i volierer og et kogehus, hvor kaffen og teen blev tilberedt. Hun holdt så meget af stedet, at hun efter eget ønske – og med kongelig tilladelse – blev begravet i sit anlæg. Selv kaldte hun anlægget for ‘Mine Tanker’, og først efter hendes død fik det navnet Christinero.
Vi fik kaffen og kagen, som selvfølgelig var honningkager (man smutter jo lige en tur forbi bageren og får nogle ægte christiansfelder honningkager med, nu man er dernede!) og nød en god ild i pejsen inden i kogehuset. Pludselig blev der helt stille og vi kunne høre nogle slæbende trin og så stod Christine Friderica foran os! Lige mens vi sad og nød kaffen – det var lidt af en overraskelse. Men en god overraskelse. Før vi vidste af af begyndte hun at trække op i skørterne for at vandre tilbage, hvor hun kom fra – fortidens historie.
Nye kommentarer