
Start- og mållinjen til Ecco Walkathon 2009 i Kolding
Lørdag d. 10. oktober kridtede koldinggenserne skoene og gik 6 el. flere kilometer i en god sags tjeneste og selvfølgelig var jeg da også med.
Omkring 1200, hvilket er over en fordobling fra sidste år, var mødt op og klar til at tage en dejlig gåtur rundt i Koldings gader og stræder samt ud i Marielund skoven, som står uffatelig smuk for tiden med alle efterårets farver – til fordel for Hjertebarnsfonden, WWF og Street Kids International.
Efter en god omgang musik fra Flyverhjemmeværnets Musikkorps, opvarmning af instruktør fra Fitness One, åbningstale fra Marlene B. Lorentzen og selvfølgelig en peptalk fra hele Danmarks Bubber – så blev løbet skudt igang og vi gik alle lystigt derud af. Deriblandt min veninde, hendes mor og jeg. Vi 3 gik i rask tempo over stok og sten og hyggede os gevaldigt. Positive blev vi da vi nåede halvvejsposten ude i Marielundskoven, for der stod ingen andre end Rasmus Klump og delte små haribo poser ud – behøver jeg sige det faldt på et tørt sted?
Under turen var der skattejagt for børnene og mulighed for gratis smagsprøver undervejs.. bl.a. ved Hotel Kolding City( tidliger Hotel Byparken) hvor man kunne få en dejlig omgang varm champignonsuppe og småkager, og nøj hvor smagte de småkager bare godt..mums!!!
Efter at have fået fyldt depoterne op igen med haribo frøer og småkager gik turen friskt videre indtil vi kom i mål, hvor der blev delt vand og æbler ud af de frivillige der storhjertet har stillet op og hjulpet til – en stor tak til dem, de gjorde det sørme godt!
Årets Ecco Walkathon i Kolding blev afviklet med musik fra Flyverhjemmeværnets Musikkorps igen, lodtrækning om forskellige gode gaver og selvfølgelig offentliggørelse af hvor mange penge vi i Kolding i år har kunnet gå hjem..
Det blev til 62.500 kr. mine damer og herrer – og det kan vi kun være stolte over!
Næste år ved jeg vi kan gøre det endnu bedre, så jeg opfordrer allerede folk nu, til at deltage i Ecco Walkathon 2010 – I støtter et godt formål og i får enda selv lov til at vælge hvad i vil støtte.
Der er ikke mere at sige herfra end – Godt gået Kolding!!!
Nye kommentarer