Torsdag plejer at være ensbetydende med stilleaften i Slotssøbadet, men p.g.a. ferien, var det blevet sat på stand-by. De er sgu da også så forkælede de unger hehe. På trods af larmen, havde vi det dog meget skægt (undertegnede og tre gode kammersjukker!). Det varme bassin er et hit hver eneste gang. Det har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft så snart man træder ind i hallen. Det bedste er nok ikke at bukke under for dets magiske kraft, for jo længere tid man er i det varme bassin, jo sværere bliver det at komme op af det igen! Det lykkedes os dog til sidst at bryde den onde cirkel, men endte så i stedet i boblebadet… Fra asken til ilden!

Lørdag aften. Duften fra den varme grill på den nyanlagte terrasse, hang stadig i luften. Det var ved at blive sent, men vejret viste sig fra sin luneste side, og lokkede os til at fylde cykelkurve og bagagebægere med tæpper, drikkevarer og godt humør. I et dovent tempo, trodsede vi den insektfyldte luft og trillede mod den syd-østlige del af Kolding som jeg ynder at kalde for Little Miami. I folkemunde: Rebæk strand.

Vi ankom mere eller mindre uskadt til stranden. To ud af tre med små sorte insekter i øjnene som en personlig reminder om, hvorfor biler har forruder og hvorfor cyklister bør bære briller.

Sandaler blev hurtigt erstattet med millioner af sandkort, som solen hele dagen igennem havde opvarmet til stor glæde for os og resten af aftenens strandgæster, for vi var selvfølgelig ikke de eneste der var blevet lokket til aftenstrandhygge. Langs kysten sad større og mindre grupper og nød stemningen: kærestepar, pinlige teenagere som havde set for meget X Faktor og en hel indvandrerfamilie.

Vi slentrede langs vandkanten og sonderede terrænet efter den perfekte og uopdagede plet… “Her skal vi være!” lød det nærmest i kor, og vi lod bagagen dumpe ned i sandet. Brændejagten satte ind, og jeg forsvandt ind i buskadset, for allerede at dukke op igen 5 minutter senere med favnen fuld af store og tørre grene. Ved hjælp af en kampesten, fik jeg knækket de tykke grene til mere bålvenlige størrelser, og kort efter sprang den første gnist fra tændstikken. Klokken var 22:00 og strandhyggen blussede op og kastede sporadiske gnister op mod den mørkeblå himmel. Vandet var blikstille og spejlede på smukkeste vis de mange lys fra den modsatte side af bugten, samt lysene fra højhusenes majestætiske kolonner.

Som en kærtegnende hånd fra en person man holder af, begyndte tonerne af reggae at strømme ud af en medbragt højttaler. Definitionen af prikken over i’et.

Mørket faldt på og bålene langs stranden blev tydeligere. Af og til lagde jeg flere grene på ilden, og vi mærkede hvordan temperaturen steg. Urinstinkterne blev vækket og bålet fik vores fulde opmærksomhed. Trancen blev kun brudt af tådypning i vandkanten, til gene for de mange krabber der havde set deres snit til at jage fisk om natten. Vi forsvandt op til bålet igen, da de små skaldyr (som en venlig hentydning) begyndte at klemme lidt i vores tæer.

Den gode stemning opslugte tiden, og flammerne slubrede umætteligt træet i sig. Pludselig var det langt over midnat, og bålet bålet var (udover et par grene) formindsket til gløder. Med lidt snilde fik jeg fat på grenene, som jeg lagde på naboernes bål: “More fuel for you fire” sagde jeg med et smil på læben, som blev gengældt med en invitation til deres bål. “Thanks but we’re heading home. Have a nice night”. Vi pakkede cyklerne og svævede hjem — høje på natteluften og en smuk oplevelse rigere.

Hvis du er befærdet i Koldings gader og stræder, har du helt sikkert også hørt folk nævne gadenavnet “Låsbygade”. Spørgsmålet er blot, om den første del “lås” udtales “lås” (som i hængelås) eller “lås” (som i det farlige kattedyr los). Som sproginteresseret føler jeg, at det er min pligt at bringe dette potentielt varme emne op her på bloggen.

Som tilflytter til byen, sværger jeg mest til låsen, og jeg har på fornemmelsen at indfødte Koldinggensere hellere vil have lossen. Det er her jeg meget gerne vil have din kommentar på banen. Er du mest til låsen eller lossen? — og er du tilflytter eller indfødt? Kom frisk. Lad os få kastet lidt mere lys på Låsbygade, og forhåbentlig derved komme nærmere en afklaring af, hvilken udtale der er korrekt.

Her kommer lige en hurtig update fra min verden, som på en måde har relevans for bloggen her (rent titelmæssigt i hvert fald, hehe).

Min kæreste kommer snart til Kolding for at studere industrielt design på Designskolen! Hun var så heldig at komme ind, på trods af de mange afslag der generelt har været landet over (tak til de højere magter!). Jeg er lykkelig, for det betyder at vi nu endelig bor i samme by, fremfor at skulle rejse helt til Århus og vice versa for at se hinanden. Kolding får en dejlig ny studerende til september, og jeg er overbevist om at hun skal nok sætte sit præg på byen

Når varmen kommer rullende indover Danmark, retter jeg automatisk min is-radar mod Slotsisen i Kolding! De laver nogle ganske fortrinlige vafler, og deres udvalg af is er fristende lækkert. Min ustyrlige trang til is og alskens usundheder, er en last som jeg heldigvis deler med min kæreste. Mangen gang er vi gået forbi Låsbygade 32, og mangen gang er vi blevet lokket ind til “is-mutter” af den uimodståelige duft, som de forskellige smagsvarianter af is lister ud på gaden. Snedigt og effektivt! MEN (ja, der måtte jo komme et “men”) det er ikke længe siden min is-radar opfangede et fremmed signal her i byen. Et kort øjeblik troede jeg, der var noget i galt med den eller så trofaste dims. Jeg rystede den resolut et par gange, men det fremmede signal lyste stadig op på skærmen, kraftigere end før! Jeg fulgte nysgerrigt sporet, og endte på Torvegade 3 B foran en lille men yndig biks. “Manolo Gelato” stod der på vinduet. Nu var jeg ikke i tvivl: Kolding havde fået en ny is-biks! Nysgerrig som et barn listede jeg indenfor. Store bakker med is lå bag glas-disken og smilede op til mig. Hvis Frøken Pistacie kunne tale, havde hun helt sikkert sagt: “Spiiiiis mig Joaquim! Kom nuuuuu!“. Jeg var forført med det samme, og måtte smage isen fra dette nye, fremmede (og dermed spændende) sted! Under mit ophold derinde, fandt jeg ud af at isen var italiensk og hjemmelavet. Jeg slubrede de første bidder i mig, og kunne konstatere at: Slotsisen har fået en seriøs italiensk konkurrent! Punktum.