Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

På tur i naturen – nu tilsat de gode råd

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil teste de forskellige ruter i den nye naturguide. Sommer er for mig nemlig lig med en masse udendørs aktivitet, så hvad er bedre end at tage ud i naturen og selv gennemteste de forskellige ruter fra naturguiden.

Jeg lagde hårdt ud med en god rask cykeltur over Kolding-Harte-Dybvadbro. Officielt er den 20 km, men jeg fik kørt forkert lidt forskellige steder og jeg kom derfor til at cykle 31,6 km istedet! Det var vist ikke lige helt meningen! Jeg er nok ikke den bedste kortlæser, men det kunne jo være at der var flere i mit sted, der heller ikke har gået til spejder eller fulgt ordentlig med i geografitimen, så jeg vil derfor komme med mine personlige gode råd :-)

Den officielle rute kan du se nedenstående til højre sammenlignet med den rute jeg selv tog til venstre.


Som du kan se, så tog jeg den forkerte tur rundt om Stallerup Sø. Jeg cyklede for det første for langt ad Troldhedebanestien, men hvis tiden er til det, så kan jeg klart anbefale at cykle videre lige ud. Jeg kom helt op til Ferup Sø og shelterne og turen derud var virkelig flot! Masser af lækker natur, dyr, andre cyklister, folk der holdt picnic i “vejkanten” eller Cykelsti-kanten, som man vel også kan kalde det.
Ved Ferup Sø kan du endda læse en masse omkring hele genopretningsprojektet.

Den nedlagte Troldhedebane

Da jeg cyklede tilbage for at komme ind på den oprindelige rute, tog jeg desværre den forkerte vej ad Busholmvej, hvilket gjorde, at jeg kom den anden vej rundt om søen. Derfor er det en god ide at orientere sig omkring et åløb der forbinder Stallerup Sø med Søndermose, her skal du nemlig sørge for at følge stien rundt (Jeg kørte tilbage indad mod Troldhedebanestien og cyklede parallelt med denne). Dermed vil du komme til at køre et lille stykke vej ad Busholmvej-kryds lige over Egtvedvej og Stubdrupvej-Stallerup Sø og så bare følg vejen ligeud til du kommer til Stubdrupvej igen hvor du kører indad mod Kolding, dvs mod venstre.

Ved Harte skal man også være lidt opmærksom for her kørte jeg forkert igen igen. Du kommer kørende fra Stubdrupvej og drejer til venstre af Hartevej og så er det her du skal tage de gode briller på. Du skal nemlig finde en lille sti som ligger en lille smule op af Esbjergvej. Du kan også bare være visuel og gå efter nedenstående billede.

Det er en rigtig hyggelig sti, men den er lidt gemt af vejen. Derefter er det nemt at følge resten af ruten – jeg kørte ihvertfald ikke forkert flere steder :-) Jeg lavede dog en lille ændring af ruten, da jeg selv bor inde i midtbyen og bare gerne ville hjem. Den oprindelige rute siger at man kan cykle langs ådalen, men jeg tog turen langs parcelhusene istedet, da den var lidt kortere :-)

Det skal dog siges at selvom jeg kørte lidt forkert og fik en anden rute end oprindeligt, så var det en rigtig god cykeltur. Solen skinnede, der var masser af vand i cykelkurven, fuglekvidder og flot natur. Jeg glæder mig allerede til at tage min kæreste med ud for at teste en ny rute, for han var faktisk lidt jalous, da jeg kom hjem og fortalte om min gode, spændende men også lange cykeltur rundt i Kolding.

Et mesterværk som alle skylder sig selv at se…

Tags: , , ,

Skrevet af  Geert Madsen

 

Måske er det store ord at bruge, men Harteværket ved Kolding er et mesterværk, som man ikke – uanset om man er borger eller turist – ikke må snyde sig selv for at se. Der er  tale om en enestående smuk bygning tegnet af den kendte Kolding-arkitekt Ernst Petersen, der også har tegnet de nært liggende tjenesteboliger. Ernst Petersen har tegnet over 300 offentlige og private bygninger i Kolding, så han er værd at stifte bekendtskab med.

Harteværket blev bygget fra 1918 til 1920 for at sikre elektrificeringen af landområderne omkring Kolding. Projektet med opkøb af land, bygning af kanaler kostede 3,6 mio. kr., hvilket i nutidskroner svarer til 1300 mio. kr. I dag er værket kun en mindre produktionsenhed sammenlignet med de centrale kraftværker.

Værket ejes i dag af Fonden Harteværket, som er en selvejende institution. Det er muligt at se værket søndag den 13. september og søndag den 11. oktober i tidsrummet fra kl. 12-14, og begge dage vil naturvejleder Nanna Winbladh være til stede for at forklare om værket og fortælle om naturen i Kolding Ådal. Snyd ikke dig selv for denne enestående mulighed for at komme indenfor i bygningen, der bl.a. kan byde på et lille museum med elartikler gennem tiderne.

Det er besluttet, at Harteværket i løbet af få år skal omdannes til et formidlingscenter, men allerede nu er der grund til at lægge vejen forbi den smukke bygning og den fantastiske natur.Læs evt. mere på www.hartevaerket.dk eller www.koldingaadal.dk.

 

Et mesterværk som alle skylder sig selv at se …

Tags: , , , ,

Skrevet af Geert Madsen

 

Måske er det store ord at bruge, men Harteværket ved Kolding er et mesterværk, som man ikke – uanset om man er borger eller turist – ikke må snyde sig selv for at se. Der er  tale om en enestående smuk bygning tegnet af den kendte Kolding-arkitekt Ernst Petersen, der også har tegnet de nært liggende tjenesteboliger. Ernst Petersen har tegnet over 300 offentlige og private bygninger i Kolding, så han er værd at stifte bekendtskab med.

Harteværket blev bygget fra 1918 til 1920 for at sikre elektrificeringen af landområderne omkring Kolding. Projektet med opkøb af land, bygning af kanaler kostede 3,6 mio. kr., hvilket i nutidskroner svarer til 1300 mio. kr. I dag er værket kun en mindre produktionsenhed sammenlignet med de centrale kraftværker.

Værket ejes i dag af Fonden Harteværket, som er en selvejende institution. Det er muligt at se værket søndag den 13. september og søndag den 11. oktober i tidsrummet fra kl. 12-14, og begge dage vil naturvejleder Nanna Winbladh være til stede for at forklare om værket og fortælle om naturen i Kolding Ådal. Snyd ikke dig selv for denne enestående mulighed for at komme indenfor i bygningen, der bl.a. kan byde på et lille museum med elartikler gennem tiderne.

Det er besluttet, at Harteværket i løbet af få år skal omdannes til et formidlingscenter, men allerede nu er der grund til at lægge vejen forbi den smukke bygning og den fantastiske natur.

 

Læs evt. mere på www.hartevaerket.dk eller www.koldingaadal.dk.

 Harteværket

Den skønne natur i og omkring Kolding

Tags: , , , , , , ,

Kolding Ådal har fået sin egen hjemmeside. Der er godt nok mange spændende ting at se og lave, hvis man er til at være ude. Se på www.koldingaadal.dk for at få et overblik over natur- og kulturoplevelserne i Kolding Ådal. Du finder alt lige fra stier og bålpladser til fiskesteder og oplevelser på og omkring Harteværket, Koldings gamle vandkraftværk….og så kan man også lærer at lave sin egen krydderdram:-)

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.