Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

En aktiv og interessant efterårsferie

Tags: , , , , , ,

Jeg håber at I alle har nydt efterårsferien og oplevet nogle nye og anderledes ting, der har ihvertfald været en masse forskellige ting på plakaten her i Kolding. Trapholt har blandt andet været igang med deres udstilling “kærlighed ved første blik”, der har været levende historie på Koldinghus og muligheden for at deltage på en udendørs vandre-binko tur har der endda også været! Hvis du er interesseret i at se/høre/læse om alt det spændende så klik dig ind på nedenstående link.
Klip fra TVSyd fra efterårsferien
Jeg tør vædde med, at der har været en masse andre aktiviteter hen over efterårsferien og jeg er altid interesseret i at høre omandres oplevelser, så hvis du har oplevet noget, så er du velkommen til at fortælle om det.

Hestevognskørsel i Marielundskoven

Tags: , ,

Buller og Bølle på tur!

Buller og Bølle på tur!

Som overskriften indikerer, så har jeg været ude og køre i hestevogn i den fantastisk smukke Marielundskov her i Kolding og jeg kan kun sige det var en fantastisk oplevelse.

Solen skinnede fra en klar blå himmel og skoven står så fantastisk smuk med alle efterårets farver for tiden, så det var ren fornøjelse at køre rundt i Marielundskoven med fjordhestene Buller og Bølle spændt for vognen, de tog 2 x 1 times tur rundt i skoven i stiv arm og roligt tempo, så man kunne nyde den smukke natur samtidig med at vi fik fortalt historier om Troldhedebanestien og skovløberhuset.

Hestevognskørsel er desværre slut for i år, men kommer  tilbage igen til sommer næste år, hvor de kører fast en gang i ugen fra Naturskolen i Marielundskoven – og jeg kan varmt anbefale at tage denne oplevelse med, for den er intet mindre end fantastisk god og hyggelig – jeg skal helt klart afsted til sommer og opleve skoven fra hestevogn igen – og så kostede det kun 60 kr.

God efterårsferie folkens!!

Fødselsdagsweekend i Kolding

Tags: , , , , , , , ,

Vi fik idag en mail fra Finn Arne Hansen og Karen Elberg fra Svendborg som har været en tur i Kolding.

Finn Arne Hansen og Karen Elberg fra Svendborg fik et gavekort til et weekendophold i Kolding. Her er de på toppen af Kæmpetårnet ved Koldinghus.

Finn Arne Hansen og Karen Elberg fra Svendborg fik et gavekort til et weekendophold i Kolding. Her er de på toppen af Kæmpetårnet ved Koldinghus.

Gode venner syntes, vi skulle have et gavekort til et weekendbesøg i Kolding, og hvorfor ikke kombinere det med den smukke halvdels fødselsdag den 10. oktober? Som sagt, så gjort, af sted til Comwell i Kolding, som er et funktionelt konferencehotel ved sygehuset i Kolding. Havde vi planer om en tur i byen om aftenen, havde et mere bynært hotel nok være bedre, men Comwell har det, man også som korttidsturist har brug for.

Egentlig skulle vi have buffet med de øvrige mange gæster i den store spisesal, men vi kom for sent og fik os en tre-retters menu i den nyrestaurerede á la carte-restaurant. Og det var et godt bytte. Lækker laks, så lam med ratatouille, som godt kunne have været noget varmere plus mousse af hvid chokolade til sidst sammen med en god kop kaffe. Tjeneren valgte først en californisk chardonnay, herefter en australsk shiraz. Ingen af delene stod højt på hitlisten hos den mandlige halvdel af gæsterne ved bordet, men de var heldigvis ikke typiske for deres område, faktisk ganske udmærkede.
Tjeneren var født i Erfurt i det gamle DDR og havde mange interessante betragtninger om DDR og Danmarks ligheder og Olsenbandens popularitet i DDR. En uventet gevinst med en dannet og dygtig tjener.

Finn Arne Hansen og Karen Elberg fra Svendborg fik et gavekort til et weekendophold i Kolding. Her er de på toppen af Kæmpetårnet ved Koldinghus.

Der var gjort klar til levende teater på Koldinghus – Kongen vender tilbage - men af uransaglige grunde startede det først om mandagen. Så Karen Elberg fra Svendborg måtte nøjes med at se på kulisserne.


Ved morgenmaden var der tryk på med mange gæster i salen, men det lykkedes da at få en kaffekop og lidt bestik, hvorefter morgenmaden røg ned, og vi røg af sted til Koldinghus. Selv om efterårsferien lige var startet, var arrangementet ”Kongen vender tilbage” med myldrende liv på slottet desværre ikke begyndt. Men kompetente og flinke guider gjorde alligevel besøget på slottet, der årligt har 85.000-100.000 gæster, alt efter hvor spændende særudstillingerne er. Frokosten – en dyrlægenatmad og en tallerken med tapas – blev indtaget i kælderrestauranten. Fint, selv om rugbrødet var for koldt.

Dronning Dorotheas Badstue i Slotssøbadet var næste programpunkt. Især massagen glædede fruen sig til, og i de middelalderagtige omgivelser var det da også tydeligt, at kvinderne dominerede. Men mange havde hevet manden med. Der var varmebænke, saunaer, dampbad, koldtvandsbad, boblebad, aromabad, udendørs spa og som sagt massage af dygtige, uddannede massører. Fruen fik de ømme skuldre masseret, mens herren i huset fik meget mærkbar massage af en øm ischiasnerve.
Som en ekstra fordel ved badstuen er der de lounge-agtige omgivelser. Man får udleveret en badekåbe og kan nyde isvand, kaffe og frugt i behagelige lænestole. Til gengæld mangler der bænke eller stole i omklædningsrummet. Der er i øvrigt også adgang til den store svømmehal.

Dagens sluttede med besøg på kunstmuseet Trapholt, som havde en særudstilling med kunst fra Würth-samlingen. Mange store navne med markante værker deltog.
For os var det dog udstillingen om Åbenrå-kunstneren Franziska Clausen, der fængede mest. Den giver et rigtigt godt billede af, hvor svært en dygtig, kvindelig kunstner havde ved at slå igennem i det 20. århundrede.

En dejlig fødselsdagsweekend var slut.

Trapholt

Tags: , , , , ,

På Koldinghus lægger vi sidste hånd på forberedelserne til efterårsferien. Gøglerne har øvet på deres forestilling, sort krudt er gjort klar til kanonen, musikerne har pudset instrumenterne, fægterne har fundet rapirerne frem, markedsfolk har pakket varer i kasser for at køre til slottet, hestene er blevet striglet og mange fine kjoler og dragter er blevet syet.

Kirsten Munks prøver kjole. Der mangler kun ærmer.

Kirsten Munk prøver kjole. Der mangler kun ærmer.

 

Du kan læse hele programmet her: http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=3065

Oplev Kolding i efterårsferien

Tags: , , , , , , ,

 LevendeHistorie2008_300_

Kongen vender tilbage til Koldinghus – dragebygning på Trapholt og “den omvendte verden” i Nicolai for børn, er bare noget af det du kan opleve i din efterårsferie i Kolding

Kolding i efterårsferien

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.