Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

På tur i naturen – nu tilsat de gode råd

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil teste de forskellige ruter i den nye naturguide. Sommer er for mig nemlig lig med en masse udendørs aktivitet, så hvad er bedre end at tage ud i naturen og selv gennemteste de forskellige ruter fra naturguiden.

Jeg lagde hårdt ud med en god rask cykeltur over Kolding-Harte-Dybvadbro. Officielt er den 20 km, men jeg fik kørt forkert lidt forskellige steder og jeg kom derfor til at cykle 31,6 km istedet! Det var vist ikke lige helt meningen! Jeg er nok ikke den bedste kortlæser, men det kunne jo være at der var flere i mit sted, der heller ikke har gået til spejder eller fulgt ordentlig med i geografitimen, så jeg vil derfor komme med mine personlige gode råd :-)

Den officielle rute kan du se nedenstående til højre sammenlignet med den rute jeg selv tog til venstre.


Som du kan se, så tog jeg den forkerte tur rundt om Stallerup Sø. Jeg cyklede for det første for langt ad Troldhedebanestien, men hvis tiden er til det, så kan jeg klart anbefale at cykle videre lige ud. Jeg kom helt op til Ferup Sø og shelterne og turen derud var virkelig flot! Masser af lækker natur, dyr, andre cyklister, folk der holdt picnic i “vejkanten” eller Cykelsti-kanten, som man vel også kan kalde det.
Ved Ferup Sø kan du endda læse en masse omkring hele genopretningsprojektet.

Den nedlagte Troldhedebane

Da jeg cyklede tilbage for at komme ind på den oprindelige rute, tog jeg desværre den forkerte vej ad Busholmvej, hvilket gjorde, at jeg kom den anden vej rundt om søen. Derfor er det en god ide at orientere sig omkring et åløb der forbinder Stallerup Sø med Søndermose, her skal du nemlig sørge for at følge stien rundt (Jeg kørte tilbage indad mod Troldhedebanestien og cyklede parallelt med denne). Dermed vil du komme til at køre et lille stykke vej ad Busholmvej-kryds lige over Egtvedvej og Stubdrupvej-Stallerup Sø og så bare følg vejen ligeud til du kommer til Stubdrupvej igen hvor du kører indad mod Kolding, dvs mod venstre.

Ved Harte skal man også være lidt opmærksom for her kørte jeg forkert igen igen. Du kommer kørende fra Stubdrupvej og drejer til venstre af Hartevej og så er det her du skal tage de gode briller på. Du skal nemlig finde en lille sti som ligger en lille smule op af Esbjergvej. Du kan også bare være visuel og gå efter nedenstående billede.

Det er en rigtig hyggelig sti, men den er lidt gemt af vejen. Derefter er det nemt at følge resten af ruten – jeg kørte ihvertfald ikke forkert flere steder :-) Jeg lavede dog en lille ændring af ruten, da jeg selv bor inde i midtbyen og bare gerne ville hjem. Den oprindelige rute siger at man kan cykle langs ådalen, men jeg tog turen langs parcelhusene istedet, da den var lidt kortere :-)

Det skal dog siges at selvom jeg kørte lidt forkert og fik en anden rute end oprindeligt, så var det en rigtig god cykeltur. Solen skinnede, der var masser af vand i cykelkurven, fuglekvidder og flot natur. Jeg glæder mig allerede til at tage min kæreste med ud for at teste en ny rute, for han var faktisk lidt jalous, da jeg kom hjem og fortalte om min gode, spændende men også lange cykeltur rundt i Kolding.

En date med Koldings natur

Tags: , , , , ,

Så tror jeg, at det er blevet tid til at finde vandreskoene frem og smøre cykelkæden. Jeg skal nemlig snart ud i Koldings natur. Den nye natur guide er netop nu blevet lanceret og der kan vi komme vidt omkring hele Kolding. Der er både vandre- og cykel ruter og jeg skal da selvfølgelig prøve dem alle sammen! Jeg glæder mig allerede til at solen skinner, så naturen rigtig kan nydes.

Guiden kan downloades via visit koldings hjemmeside www.visitkolding.dk eller man kan hente en trykt guide ved Visit Kolding, Visit Christiansfeld eller i centerinformationen i Kolding Storcenter.

En af de første ture jeg vil på er nede i Alpedalen, de er forholdsvis tæt på hvor jeg bor og overskuelig i længde. Det må være måden at blive introduceret på!

Hvilke ruter skal du ud og besøge?

Hold formen ved lige på ferien – Fotograf Palle Skov har lavet en cykelrute på 100 km

Tags: , , , ,

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.