Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

Koldings kontorcaféer

Tags: , , , ,

Hvis man som jeg har kontor overalt, så er der masser af skønne muligheder i Kolding. Efter jeg fik anskaffet mig et USB-stick med mobilt bredbånd har jeg droppet mit faste kontor, og sidder nu rundt omkring på byens caféer og på biblioteket.

bergs-bord

Bergs ved banegårdspladsen er min favorit fordi de har åbent om morgenen, da hotellets gæster serviceres med morgenbuffet. De har alle morgenaviserne. De har gratis wifi, du får blot en kode i receptionen, og så har de Christian, restaurantchefen, som straks jeg ankommer trakterer med en espresso, som jeg foretrækker den, og et glas iskoldt vand.

Og så kan jeg jo sidde her og arbejde indtil biblioteket åbner kl. 10. Jeg bliver til stadighed overrasket over den store kø der hver morgen folder sig ud. Nogle gange venter 20 biblioteksgæster på at komme ind. Nogle gange 35 og jeg har endda talt 50 gæster som vil ind på biblioteket. Biblioteket, venner. Det er en begavet by at bo i.

Nåmen der er naturligvis også andre gode caféer rundt omkring i byen. Her er en liste.

For tiden har jeg et svagt batteri på min computer, men på Bergs er der heller ingen smalle steder hvad det angår. Så låner jeg lidt strøm. Så betaler jeg tilbage med at booke nogle flere møder på caféen, så mine kunder også kommer lidt ud.

Min årlige husleje til kontor er gået fra de der 40-50.000 kr. om året til 20 kr. om dagen, hvilket svarer til en espresso. Så får jeg aviserne med i købet. Det kan godt betale sig. Så er jeg naturligvis begyndt at spise mere ude og holde møder på caféerne. Så måske er udgiften den samme, men det er klart sjovere at køre sin forretning på en café fremfor på et kontor.

bergs-buffet1

1 døgn i Kolding

Tags: , , , , , , , , , ,

Linda Tolstrup var en tur i Kolding og sendte os følgende mail:

En rigtig god kammerat syntes, at jeg skulle opleve Kolding, så fredag den 25.09. kørte min kæreste og jeg til Kolding.
Vi kom til Kolding kl. 14.00, hvor vi tjekkede ind på Hotel Comwell. Vi fik et fint standard dobbeltværelse med et dejligt badeværelse, et tv fyldt med diverse kanaler samt et større udvalg af film, vi kunne betale os fra at se. På værelset var der selvfølgelig en lille minibar, men der var også en el-keddel samt et udvalg af varme drikke – men da vejret denne fredag var super flot, valgte vi dog at gå en tur ind til byen frem for at slænge os på sengen og se film.
På vores vej ned mod byen gik vi igennem et dejligt grønt område med masser af faciliteter for børn, bl.a. vandcykler, som med garanti er et stort hit i sommermånederne.
Herefter fortsatte vi vores tur ned mod byen, hvor vi gjorde vores første stop på Café Lucca. Her nød vi en dejlig frokost udenfor i det flotte solskinsvejr. På den anden side af cafeen ligger der en meget lækker forretning fyldt med ”designer-guf” til hjemmet, som jeg selvfølgelig lokkede kæresten med over i.
Herefter gik vi på Kærlighedsstien (selvfølgelig hånd i hånd ) langs Slotssøen og op til Koldinghus.
Koldinghus er et smukt slot og ligger i meget smukke omgivelser, så museet er absolut et besøg værd. Da vi havde været en tur rundt på slottet, ville vi slutte af på slotscafeen, men da det var blevet sidst på eftermiddagen, havde den desværre lukket, og vi må have dette besøg til gode.
Herefter gik vores gåtur gennem Kolding midtby, som vi desværre synes bærer præg af, at byen har Kolding Storcenter. Mange forretningslokaler står tomme, og der var ikke meget liv i gaderne, trods det at det var en fredag eftermiddag. Klokken var efterhånden ved at blive mange, og vi vendte snuden tilbage mod hotellet, hvor vi skulle spise om aftenen.
Vi fik en meget lækker 3 retters menu på hotellets a la carte restaurant, hvor betjeningen var rigtig god og venlig, så godt mætte gik vi tilbage til vores hotelværelse.
Næste morgen indtog vi en morgenbuffet, som havde alt hvad hjertet kunne begære. Desværre havde vi sovet så længe, at vi ikke kunne nå en svømmetur i hotellets swimmingpool, så vi pakkede vores ting, tjekkede ud og kørte en tur ud til Kolding Storcenter. Her var der masser af liv og et hav af forretninger.
Efter et rigtig hyggeligt døgn i Kolding kørte vi igen hjem til Århus.
- Stor tak til min gode ven Jacob, som sørgede for, at min kæreste og jeg fik set Kolding.

Spontaniteten længe leve

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Tidligere idag sad jeg og spekulerede over, hvad man lige kan lave her i Kolding. Der er jo ufattelig mange ting, så hvordan vælger man bedst? Jeg blev straks gjort opmærksom på et indlæg som Karin havde lavet, omkring hvad hun lavede i Kolding. Og det fik straks min opmærksomhed.

Prøv at læse Karins historie her.

Da jeg havde læst det, fik jeg straks lyst til at det skal blive weekend, så jeg også kan tage en vandretur hen til Trapholt og tilbage til byen og få lidt nachos!!!

Nicolai for krop og sjæl

Tags: , , , , , , , , ,

Nu har jeg efterhånden arbejdet i Kolding i lidt over 2 uger og der er ikke gået en dag hvor jeg ikke har hørt om “Nicolai”. Hvem er Nicolai så tænker jeg. Det er værd at undersøge, han må jo være lidt speciel og spændende, siden alle snakker om ham. Men hovsa, Nicolai er jo et sted, faktisk en gammel skole der er blevet lavet til kulturhus. Og så ligger det lige her i centrum! Så jeg skyndte mig jo straks over for at tjekke det ud og nøj hvor er det bare fedt! 5 gamle skolebygninger der omringer den hyggeligste skolegård. En hel bygning der hedder “nicolai for børn” hvor man kan lege i flere rum og på flere etager, deltage i workshops som f.eks smykkeværksted, tov-rummet, hyggehulen eller lege med klæd-ud-tøj og være prinsesse for en dag og mange andre ting. En anden bygning med koncertsal og en tredje med et gammelt arkiv hvis jeg nu ville lave lidt slægstforskning. En bygning fyldt med forskellige løbende udstillinger. Og til sidst en hyggelig biograf og cafe og det bedste er, at man endda må tage drinks med ind i biografen :-) Det er da lidt fedt at kunne sidde tilbagelænet i en god biograflænestol med sin luksuriøse coktail og se film på det store lærred.

Jeg er ihvertfald sikker på én ting. Næste gang jeg får besøg af mine to niecer så skal vi helt klart over og lege i Nicolai for børn, tegne med skolekridt i gården og hoppe i hinkerude og så lige tage en gang nachos med ost ovre fra cafeen :-)

Nicolai

Børnekulturhuset Nikolai

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.