
Den kommende uge er der tre koncerter på Godset i Kolding.
Det starter med en meget udsolgt Nephew-kopncert torsdag, og fortsætter med Burnin’ Red Ivanhoe fredag og ingen ringere end Big Fat Snake lørdag.
Nephews DanmarkDenmark Tour 2009 bringer bandet til Godset på torsdag den 13. november. De hurtige der nåede at købe billetter, kan se frem en aften i selskab med Danmarks pt. mest hypede og populære rockorkester. Både anmeldere og publikum har været enige om at rose det nye album, så det er et band der på alle måder grad har vinden i ryggen, der kommer forbi spillestedet på torsdag, og der venter uden tvivl publikum en af sæsonens store aftener.
Men der er nu ingen grund til at gå helt i koma hvis man ikke nåede at få en billet til Nephew, for sæsonen byder på masser af navne fra flere generationer i dansk rock og pop: Både Dúné, Grand Avenue og Magtens Korridorer er så småt ved at pakke gearet til en tur til Kolding, og allerede de kommende dage er der besøg fra et par af dansk rocks etablerede navne.
Fredag den 13. November går Burnin’ Red Ivanhoe på scenen på den gamle godsbanegård. Det er et band med erfaring vi her har med at gøre, og orkestrets grå guld skinner med uformindsket styrke. Som en tribute til den tid der formede aftenens hovednavn, starter aftenen med lokale Ørntwist, hvis charmerende og kompetente versioner af danske tredser- og halvfjerdsernumre bliver en perfekt åbning af aftenen.
Og så er der fest. Big Fat Snake med Anders Blichfeldt står allerede og skraber i savsmulden for at komme ind og lufte deres omfattende hitkatalog + præsentere highlights fra deres nyeste album på det hyggelige spillested.
Lørdag den 14. November kl. 21 kan du opleve bandet, der efter en del turbulens i forbindelse med Peter Viskindes afgang nu igen er i gang med det de er bedst til; gedigen rock’n roll uden fine fornemmelser. Bon Soir Madame – velkommen på Godset !
Sæsonen fortsætter som nævnt med bl.a. Grand Avenue, Magtens Korridorer, Dúné + Mike Tramp, Gnags og mange flere. Se mere på www.godset.net


Poul Krebs and the Angelenos spiller på Godset på fredag den 30. oktober kl. 21. På sin aktuelle efterårstur har Poul Krebs i hver by inviteret en lokal singer/songwriter på scenen, og i Kolding bliver det lokale Allan Schmidt der får tjansen.
Nye kommentarer