Her i tirsdag blev jeg opmærksom på en rigtig god artikel omkring designpædagogik her I kolding. Kort fortalt handler den om (som Karen Ravn selv skriver) I Kolding er lærere og pædagoger med støtte fra forvaltning og museer i gang med at udvikle en designpædagogik. I Danmarks designby skal alle børn deltage i æstetiske læreprocesser og forlade skolen som kreative væsener, der kan tænke ud af boksen
- Author: Line Hansen
- Published: nov 12th, 2009
- Category: Ikke kategoriseret
- Comments: None
Ud af boksen
- Author: Geert Madsen
- Published: jul 19th, 2009
- Category: seværdigheder, sjov og spas
- Comments: None
Legeparken i Kolding er et hit
Det kan ofte være svært at se skoven for bare træer. Sådan lyder et ordsprog, og der er noget om snakken, når snakken handler om Legeparken i Kolding. Den fortjener efter min mening langt større opmærksomhed, end det er tilfældet i dag.
Legeparken har efterhånden en del år på bagen og burde derfor være kendt af mange på lige fod med Madsby Park i Fredericia. Sådan er det imidlertid/desværre ikke. Måske fordi vi i Kolding ikke er gode nok til at reklamere for den skønne plet midt i byen. Jeg skal her undlade at komme ind på, hvem der bærer skylden for det, men en kendsgerning er det i hvert fald, at Legeparken er et hit for mange. Fremover bør den blive det for mange flere.
Jeg har netop lagt vejen forbi Legeparken for at se standarden, og den er i store træk OK. Måske mangler der lidt maling hist og her, og minigolfbanen kunne også godt trænke til en kærlig hånd. Men i det store hele fremstår parken indbydende. Lad os derfor bruge den. Lad os reklamere for den. Den er ikke alene et hit – den er en perle midt i Kolding.
Skal jeg komme med et ønske for en ny aktivitet i Legeparken, må det være en lille scene, hvor der kan foregå forskellige former for underholdning for såvel små som store. Det forslag vil jeg sende til de personer, som har indflydelse – også økonomisk – på parken.
Venlig hilsen.
Geert Madsen
- Author: Line Hansen
- Published: jun 19th, 2009
- Category: Ikke kategoriseret, Sightseeing, seværdigheder, show
- Comments: 3
Nicolai for krop og sjæl
Nu har jeg efterhånden arbejdet i Kolding i lidt over 2 uger og der er ikke gået en dag hvor jeg ikke har hørt om “Nicolai”. Hvem er Nicolai så tænker jeg. Det er værd at undersøge, han må jo være lidt speciel og spændende, siden alle snakker om ham. Men hovsa, Nicolai er jo et sted, faktisk en gammel skole der er blevet lavet til kulturhus. Og så ligger det lige her i centrum! Så jeg skyndte mig jo straks over for at tjekke det ud og nøj hvor er det bare fedt! 5 gamle skolebygninger der omringer den hyggeligste skolegård. En hel bygning der hedder “nicolai for børn” hvor man kan lege i flere rum og på flere etager, deltage i workshops som f.eks smykkeværksted, tov-rummet, hyggehulen eller lege med klæd-ud-tøj og være prinsesse for en dag og mange andre ting. En anden bygning med koncertsal og en tredje med et gammelt arkiv hvis jeg nu ville lave lidt slægstforskning. En bygning fyldt med forskellige løbende udstillinger. Og til sidst en hyggelig biograf og cafe og det bedste er, at man endda må tage drinks med ind i biografen
Det er da lidt fedt at kunne sidde tilbagelænet i en god biograflænestol med sin luksuriøse coktail og se film på det store lærred.
Jeg er ihvertfald sikker på én ting. Næste gang jeg får besøg af mine to niecer så skal vi helt klart over og lege i Nicolai for børn, tegne med skolekridt i gården og hoppe i hinkerude og så lige tage en gang nachos med ost ovre fra cafeen
- Author: Trine Nissen
- Published: jun 16th, 2009
- Category: sportsfaciliteter
- Comments: None
Ned ad Ndr. Ringvej og så til venstre…
Til hverdag bruger jeg min tid på at rose Trapholts fortræffeligheder og overbevise alle dem, der gider at lytte, om at man også kan tage på kunstmuseum, når solen skinner. Og det kan man. Og bør man. Og meget gerne med børn. MEN når jeg nu skal anbefale en anden plet på Koldings landkort, så må det helt klart blive Marielundskoven og tilhørende sø. Et fantastisk sted – især med en fem-årig, der endnu ikke helt har knækket cykelkoden og som derfor har behov for blødt underlag, når det går galt.
30 sekunder efter man er drejet væk fra Ndr. Ringvej, er man pludselig midt inde i en skov. Med en sø som omdrejningspunkt. En sø man må fiske i, fodre ænder i eller bare cykle eller løbe rundt om. I vores familie er det sted ubetinget et hit. Skrænterne inde i skoven er de bedste klatrevægge, hvor både store og små bliver udfordret motorisk, og hvor der helt bestemt bor både monstre og tyveknægte.
Den to-årige datters favorit er at gå ud til hestene – og lykken er helt klart gjort de dage, vi møder en rytter på stierne. En hestepige in spe – ikke at de voksne er specielt vilde med den tanke – men hvis det går så galt, så ligger rideskolen jo lige oppe ved Bramdrup Skovvej.
På den lidt mere husmoderlige front kan jeg anbefale at plukke både hyldebær og brombær i skoven. Og med fare for enten at blive meldt til Skov- og Naturstyrelsen eller (endnu værre) at de bedste brombærkrat nu er tømte, når jeg kommer til august, så følger her en opskrift på verdens bedste brombærmarmelade. Og ja, den får faktisk tre stjerner i Tørsleffs Grønne Syltebog, så det burde tale for sig selv.

En kop kvæde-the med mælk og en franskbrødsmad med brombærmarmelade må bestemt være det perfekte punktum efter en tur i skoven. God tur – og hils monstrene.
Trine Nissen
Pressechef på Trapholt
- Author: Gitte Hvidbjerg
- Published: jun 11th, 2009
- Category: seværdigheder
- Comments: None
Nicolai for børn bliver mobilt
Er nysgerrig ! Hvad er Nicolai Mobil ? må ud og se det i Vamdrup til kræmmermarkedet på Torvet lørdag den 13. juni kl. 10-13.



Nye kommentarer