Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

Kryddersnaps i Kolding Ådal

Tags:

Så har jeg været ude i det morgenvåde græs og kigge nærmere på, hvad der er af urter, bær og andet til årets kryddersnaps a la Kolding Ådal.
Det ser ud til at vi nok skal finde noget at hælde sprittens ædle dråber over, når der på tirsdag d. 10. august er offentlig kryddersnapsetur for alle interesserede.

Mødested: Landbomuseet, Brødsgårdsvej 52, 6000 kolding
Tid: kl. 19 og ca. 2 timer frem
Husk: fornuftigt fodtøj, da vi går uden for stierne og poser til at samle ind i.

HoD office – designere på job

Tags: , , , , , , , ,

10 designere og kunstnere udstiller deres arbejder og giver indblik i processen frem til det færdige resultat. Alle 10 udstillere driver deres virksomhed fra House of Design i Kolding.

Udstillingen er opbygget som en vekselvirkning mellem arbejdsstationer i udstillingen, hvor du kan møde en designer på job og præsentationer af deres afsluttede projekter.

…Du kan møde grafikere, udstillingsarkitekter, webdesignere, formidlingsdesignere og kunstnere, der på hver sin måde vil invitere dig ind bag de færdige resultater.

Godt design er kombinationen af god funktionalitet og visuel skønhed. Kom selv og se når det lykkes for designerne i House of Design.

Udstillingen løber 7. august – 29. august 2010.

Fernisering:
fredag d. 6. august kl. 15

Udstillingen er åben:
tirsdag – fredag kl. 13-17
lørdag – søndag kl. 11-15

Fri entré.

BAGAGERUMSMARKED.

Tags:

Hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed, vil jeg lige nævne, at vi er nogle ihærdige kræmmere, der stiller op hver den første søndag i måneden på pladsen ved Silvan og andre udmærkede forretninger med vores biler fyldt til randen med sjove og spændende genbrugsfund.

I dag, den 1. august havde ekstra mange sælgere fundet vej til pladsen og trods tørvejr (indtil kl. 15) var der ikke mange kunder, da det jo stadig var ferietid.

Imidlertid håber jeg ikke,  at kræmmerne giver op! Et nyt tiltag kræver tid, og vi er klar igen den første søndag i september med spændende loppefund. Har du selv et par ting at sælge, er du velkommen fra kl. 10 til 15.

Et levn fra fortiden…

Tags: , , , , , ,

Forleden dag da min kollega var ved at ryde op i vores mange brochurer faldt hun pludselig over en gammel avis artikel fra 1989!! Hvordan den er havnet blandt vores mange brochurer er os lidt af en gåde. Artikel handler om restaureringen af Koldinghus tilbage i 80′erne og 70′erne.

Koldinghus artikel fra 1989

Jeg blev hurtigt nysgerrig og skyndte mig at læse den gammle artikel om Koldings Kongeslot fra 1268. Som borger i Kolding har jeg af flere omgange besøgt slottet men artikel gav mig en helt ny vinkel (den er trods alt næsten ældre end mig;-) Bare at tænke på det kæmpe arbejde det må have været at udtænke hvordan ruinerne kunne beskyttes og derefter bygge de enorme træ søljer. Man finder pludselig nye sider og vinkler ved et velkendt sted som gør at man ser det med helt nye øjne.

Artiklen har i hvert fald fået mig til at tænke over hvor heldige vi er i Kolding at have et så fantastisk sted med så meget historie lige midt i byen.

På tur i naturen – nu tilsat de gode råd

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil teste de forskellige ruter i den nye naturguide. Sommer er for mig nemlig lig med en masse udendørs aktivitet, så hvad er bedre end at tage ud i naturen og selv gennemteste de forskellige ruter fra naturguiden.

Jeg lagde hårdt ud med en god rask cykeltur over Kolding-Harte-Dybvadbro. Officielt er den 20 km, men jeg fik kørt forkert lidt forskellige steder og jeg kom derfor til at cykle 31,6 km istedet! Det var vist ikke lige helt meningen! Jeg er nok ikke den bedste kortlæser, men det kunne jo være at der var flere i mit sted, der heller ikke har gået til spejder eller fulgt ordentlig med i geografitimen, så jeg vil derfor komme med mine personlige gode råd :-)

Den officielle rute kan du se nedenstående til højre sammenlignet med den rute jeg selv tog til venstre.


Som du kan se, så tog jeg den forkerte tur rundt om Stallerup Sø. Jeg cyklede for det første for langt ad Troldhedebanestien, men hvis tiden er til det, så kan jeg klart anbefale at cykle videre lige ud. Jeg kom helt op til Ferup Sø og shelterne og turen derud var virkelig flot! Masser af lækker natur, dyr, andre cyklister, folk der holdt picnic i “vejkanten” eller Cykelsti-kanten, som man vel også kan kalde det.
Ved Ferup Sø kan du endda læse en masse omkring hele genopretningsprojektet.

Den nedlagte Troldhedebane

Da jeg cyklede tilbage for at komme ind på den oprindelige rute, tog jeg desværre den forkerte vej ad Busholmvej, hvilket gjorde, at jeg kom den anden vej rundt om søen. Derfor er det en god ide at orientere sig omkring et åløb der forbinder Stallerup Sø med Søndermose, her skal du nemlig sørge for at følge stien rundt (Jeg kørte tilbage indad mod Troldhedebanestien og cyklede parallelt med denne). Dermed vil du komme til at køre et lille stykke vej ad Busholmvej-kryds lige over Egtvedvej og Stubdrupvej-Stallerup Sø og så bare følg vejen ligeud til du kommer til Stubdrupvej igen hvor du kører indad mod Kolding, dvs mod venstre.

Ved Harte skal man også være lidt opmærksom for her kørte jeg forkert igen igen. Du kommer kørende fra Stubdrupvej og drejer til venstre af Hartevej og så er det her du skal tage de gode briller på. Du skal nemlig finde en lille sti som ligger en lille smule op af Esbjergvej. Du kan også bare være visuel og gå efter nedenstående billede.

Det er en rigtig hyggelig sti, men den er lidt gemt af vejen. Derefter er det nemt at følge resten af ruten – jeg kørte ihvertfald ikke forkert flere steder :-) Jeg lavede dog en lille ændring af ruten, da jeg selv bor inde i midtbyen og bare gerne ville hjem. Den oprindelige rute siger at man kan cykle langs ådalen, men jeg tog turen langs parcelhusene istedet, da den var lidt kortere :-)

Det skal dog siges at selvom jeg kørte lidt forkert og fik en anden rute end oprindeligt, så var det en rigtig god cykeltur. Solen skinnede, der var masser af vand i cykelkurven, fuglekvidder og flot natur. Jeg glæder mig allerede til at tage min kæreste med ud for at teste en ny rute, for han var faktisk lidt jalous, da jeg kom hjem og fortalte om min gode, spændende men også lange cykeltur rundt i Kolding.

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.