Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

Turistservice i verdensklasse

Tags: , , ,

Normalt ville jeg ikke skrive om mit arbejde på Visitkolding, men jeg syntes faktisk, at Koldings borgere fortjener stor ros for jeres måde at møde turisterne på.

Den anden dag kom der et par ind med en fortabt nordmand, han var faret vild og kunne ikke finde turistinformationen, de havde været så venlige at tage ham med og følge ham helt herind. Efter at have forsynet ham med diverse informationer omkring Kolding, bad han om at få rutebeskrivelsen til Nicolej komplekset. Men inden jeg nåede at tegne og fortælle havde en anden kunde sagt ” jeg skal alligevel den vej han kan bare følges med mig”. Jeg kunne vinke farvel til en glad nordmand, mens min kollega og jeg blev enige om at: ”det er turistservice i verdensklasse”!

Vi er nemlig alle med til at skabe den gode turistoplevelse.

Skal du med ud i sommerlandet?

Tags: , , , , , ,

Naturen i og omkring Kolding rummer masser af gode oplevelser i alle former og størrelser.

Er man til en lille hygge gåtur med den man holder af, så er kærlighedssten helt perfekt. Den løber langs slotssøens bred og personligt synes jeg, at turen er bedst med min mand i den ene hånd og en is i den anden:-) Man kan selvfølglig også slå et smut forbi Koldighus og lærer lidt om Koldings historie eller forsætte gennem Koldings gader og shoppe lidt:-)

Kærlighedsstien med Koldinghus i baggrunden

Hvis man gerne vil have lidt større fysisk udfordring så er en gåtur på Skamling at anbefale. Man kan starte turen med at kaste et blik på de mange mindesmærker og fra toppen går turen forbi klokkestablen,  videre gennem skoven og ender ved kysten hvor man kan dyppe sine trætte varme fødder i vandet og nyde udsigten over lillebælt:-) Og hvis man er blevet sulten af sine anstrengelser ligger der en restaurant på toppen når man kommer tilbage:-)

Skamlingsbanken

Er man den helt store motionist så kan en cykletur rundt om Hejlsminde anbefales. Naturen her er fantastisk og ruten byder på både bakker, åbne marker og kyststrækning. Turen starter ved slusen i Hejlsminde og fører en gennem sommerhusområder over Vargårde, igennem ”lille” Esbjerg og Hejls by, over Kær Mølle for at ende tilbage ved slusen igen. En god tur med masser af muligheder for afstikkere, som f.eks. pluk selv jordbær på kobberstedvej hvis man skulle være blevet lækker sulten:-) 

Hejlsminde

Så hvis du sidder en solskinsdag og ikke ved hvad du skal give dig til, så er det bare med at komme ud i det danske sommerland og nyde naturen og hvis du mangler inspiration så kom forbi Visit Kolding eller Visit Christiansfeld og hent ”Naturruter i Kolding”, hvor der er forslag til rigtig mange gode vandre, gå og cykleruter.

Så skal du med ud i sommerlandet?

Har du oplevet HELE Kolding?

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Nu har du ihvertfald muligheden!
Hele Kolding åbner dørene og inviter indenfor, så du får muligheden for at komme med en guide rundt i Christiansfeld eller Kolding by, tage til musikquiz nede på Godset eller måske tage børnene med Nicolai Biograf, hvor der kører non-stop film for børn. Der er muligheder for alle aldersgrupper. Er du rigtig formiddagsfrisk så kan du endda tage med Fodslaw Vandreforening på tur og de starter allerede kl 10, hvor skoene er bundet og travebenene klar til lidt frisk motion gennem Kolding. Har du lyst til at komme ud og vandre men synes, at kl 10 er lige tidlig nok, så kan du tage på hærvejsvandring fra kl 14.30 af. De starter turen ved Vamdrup Kirke.

Dette er blot et udpluk af de mange ting du kan opleve lørdag på Turismens Dag. Du kan følge med på vores twitter konto lørdag, hvor der løbende vil blive opdateret med de nyeste aktiviteter og hvad der ellers sker. Vores tweets kan ses i højre side af bloggen og vil du selv tweete med, så finder du os på www.twitter.com under profilen “komtilkolding”.

Spøger det i Christinero?

Tags: , , , , , , , ,


Jeg var forleden en tur i Christinero for at se noget af naturen dernede. Jeg var endda så heldig at have en guide med på turen, som kunne fortælle om de forskellige ting vi kom forbi undervejs, såsom Bulladen. Vi fik blandt andet at vide, at det er Christine Friderica von Holstein som grundlagde Christinero med forskellige huse: et kapel til de daglige andagter, en pavillon med fugle i volierer og et kogehus, hvor kaffen og teen blev tilberedt. Hun holdt så meget af stedet, at hun efter eget ønske – og med kongelig tilladelse – blev begravet i sit anlæg. Selv kaldte hun anlægget for ‘Mine Tanker’, og først efter hendes død fik det navnet Christinero.

Vi fik kaffen og kagen, som selvfølgelig var honningkager (man smutter jo lige en tur forbi bageren og får nogle ægte christiansfelder honningkager med, nu man er dernede!) og nød en god ild i pejsen inden i kogehuset. Pludselig blev der helt stille og vi kunne høre nogle slæbende trin og så stod Christine Friderica foran os! Lige mens vi sad og nød kaffen – det var lidt af en overraskelse. Men en god overraskelse. Før vi vidste af af begyndte hun at trække op i skørterne for at vandre tilbage, hvor hun kom fra – fortidens historie.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

En date med Koldings natur

Tags: , , , , ,

Så tror jeg, at det er blevet tid til at finde vandreskoene frem og smøre cykelkæden. Jeg skal nemlig snart ud i Koldings natur. Den nye natur guide er netop nu blevet lanceret og der kan vi komme vidt omkring hele Kolding. Der er både vandre- og cykel ruter og jeg skal da selvfølgelig prøve dem alle sammen! Jeg glæder mig allerede til at solen skinner, så naturen rigtig kan nydes.

Guiden kan downloades via visit koldings hjemmeside www.visitkolding.dk eller man kan hente en trykt guide ved Visit Kolding, Visit Christiansfeld eller i centerinformationen i Kolding Storcenter.

En af de første ture jeg vil på er nede i Alpedalen, de er forholdsvis tæt på hvor jeg bor og overskuelig i længde. Det må være måden at blive introduceret på!

Hvilke ruter skal du ud og besøge?

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.