Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

Smag på ådalen

Tags:

Få en smagsprøve på hvad Kolding Ådal gemmer af produkter, spændende aktiviteter for store og små og gemte og glemte historier.
Den 4. september omdannes området ved Ferup sø til en summende markedsplads. Se programmet for dagen på www.kolding.dk/smagaadalen

Oplevelser for store og små

Blod i mobilen: DOX:BIO i Nicolai Biograf

TAGS: None

I dokumentarfilmen ’Blod i mobilen’ tager et dansk filmhold os    for første gang nogensinde med hele vejen tilbage i forsyningskæden helt ned i minerne i DR Congo. Det afrikanske kontinent er kendt for sin rigdom på mineraler, og i Congo findes bl.a. det mineral, som bruges i produktionen af vores mobiltelefoner. Landet plages af en borgerkrig, som allerede har kostet mere end 5 millioner mennesker livet. Med livet som indsats drager instruktøren og aktivisten, Frank Poulsen til Congo for at finde sandheden om vores mobiltelefoner. Han får adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejder i dagevis under jorden i smalle gange. Minen styres på skift af konkurrerende militser. Filmen er en rejse ind i skyggesiden af vores forbrugersamfund og stiller en række spørgsmål, om hvor langt ansvar rækker – og hvilket ansvar mobilselskaberne og vi som forbrugere føler.

 

‘Blod i mobilen’ med debat vises onsdag den 1. september kl. 19:00 i Nicolai Biograf & Café

Efter filmen inviteres publikum til at stille spørgsmål via sms til et kvalificeret debatpanel omkring filmens temaer. I panelet:

Carsten Ingerslev: chef for Center for Samfundsansvar, Martin Fluri: adm. direktør i ’Vugge til Vugge’, instruktør Frank Poulsen, professor og forsker indenfor bæredygtighed, innovation og politik Arne Remmen, forkvinde for MS Trine Pertou March, Helle Nystrup fra Grundfos, m.fl. Som kyndig ordstyrer: Mette Vibe Utzon, vært og tilrettelægger på DR-magasinet Horisont.

Kender du www.gezto.dk

TAGS: None

Jeg vil gerne anbefale hjemmesiden www.gezto.dk, hvor man let og simpelt kan bestille bord på restauranter i bl.a. Kolding. Det smarte er, at ved man ikke lige hvor det er man gerne vil spise, så er der også mulighed for at se menukortene, så man kan vælge ud fra retter og priser. Når man så har bestilt bord får man en sms med tidspunkt, restaurant og telefonnummeret på restauranten.

Men det jeg synes, der er absolut fedest er, at man ikke først skal oprette sig som bruger og have brugernavn og password.

Prøv det, prøv det – det er super nemt:-)

Kryddersnaps i Kolding Ådal

Tags:

Så har jeg været ude i det morgenvåde græs og kigge nærmere på, hvad der er af urter, bær og andet til årets kryddersnaps a la Kolding Ådal.
Det ser ud til at vi nok skal finde noget at hælde sprittens ædle dråber over, når der på tirsdag d. 10. august er offentlig kryddersnapsetur for alle interesserede.

Mødested: Landbomuseet, Brødsgårdsvej 52, 6000 kolding
Tid: kl. 19 og ca. 2 timer frem
Husk: fornuftigt fodtøj, da vi går uden for stierne og poser til at samle ind i.

Et levn fra fortiden…

Tags: , , , , , ,

Forleden dag da min kollega var ved at ryde op i vores mange brochurer faldt hun pludselig over en gammel avis artikel fra 1989!! Hvordan den er havnet blandt vores mange brochurer er os lidt af en gåde. Artikel handler om restaureringen af Koldinghus tilbage i 80′erne og 70′erne.

Koldinghus artikel fra 1989

Jeg blev hurtigt nysgerrig og skyndte mig at læse den gammle artikel om Koldings Kongeslot fra 1268. Som borger i Kolding har jeg af flere omgange besøgt slottet men artikel gav mig en helt ny vinkel (den er trods alt næsten ældre end mig;-) Bare at tænke på det kæmpe arbejde det må have været at udtænke hvordan ruinerne kunne beskyttes og derefter bygge de enorme træ søljer. Man finder pludselig nye sider og vinkler ved et velkendt sted som gør at man ser det med helt nye øjne.

Artiklen har i hvert fald fået mig til at tænke over hvor heldige vi er i Kolding at have et så fantastisk sted med så meget historie lige midt i byen.

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.