Normalt ville jeg ikke skrive om mit arbejde på Visitkolding, men jeg syntes faktisk, at Koldings borgere fortjener stor ros for jeres måde at møde turisterne på.

Den anden dag kom der et par ind med en fortabt nordmand, han var faret vild og kunne ikke finde turistinformationen, de havde været så venlige at tage ham med og følge ham helt herind. Efter at have forsynet ham med diverse informationer omkring Kolding, bad han om at få rutebeskrivelsen til Nicolej komplekset. Men inden jeg nåede at tegne og fortælle havde en anden kunde sagt ” jeg skal alligevel den vej han kan bare følges med mig”. Jeg kunne vinke farvel til en glad nordmand, mens min kollega og jeg blev enige om at: ”det er turistservice i verdensklasse”!

Vi er nemlig alle med til at skabe den gode turistoplevelse.

En helt tilfældig torsdag aften blev mine kollegaer og jeg enige om, at vi trængte til at blive forkælet af rigtig mange årsager, men mest fordi vi endnu ikke har sommerferie og derfor sidder indenfor i det danske sommervejr, lige som det viser sig fra den allerbedste side.

Men hvad skulle vi finde på som kunne gøre vores ferierende kollegaer misundelige? Svaret kom fra Dronning Dorothea, der uddelte foldere fra Cafe Koldinghus i gågaden.  Cafe Koldinghus har nemlig aftenåbent i uge 26-31, og hvad bedre end at kunne fortælle vores kollegaer, at vi havde spist på slottet.

Så vi drog glade afsted til den gamle kongeborg Koldinghus i det dejlige sommervejr og med ekkoet fra Sussi og Leos skønsang ved søen i ørene. Og stemningen blev ikke mindre af at se sterinlysenes skær i slotsgården og den intime atmosfære i Cafe Koldinghus.

Menuen denne aften bestod af hvidvin “of course”, vi var jo udelukkende tøser afsted. Derudover prøvede nogle af os Bresaula, som tjeneren venligt informerede os om var okseinderlår, mens de resterende fik grillet laks. Men i sidste ende prøvesmagte alle vidst de to retter, det er nemlig det gode ved tøseaftner, det er fuldt lovligt at smage hinandens mad.

Efter at havde indtaget forretten og diskuteret vores umulige mænd, gik vi videre til hovedretten, og ligesom H.C. Andersens historie “Klods Hans” foreskriver, så blev der stegt Hanekyllinger på slottet. Og selvom disse prinsesser dog ikke var ude for at finde Klods Hans, og man kunne vælge Kalv istedet, så var hovedretten ikke mindre end en prinsesse værdig.

Efter hovedretten blev vi egentlig enige om, at nu havde vi gjort det godt for i aften, selvom vi ikke har sommerferie lige nu, skulle vi jo gerne kunne være i bikinien senere på sommeren! Meeennn da vi nu var her, og desserterne så ret så interessante ud, så kunne vi jo lige snuppe en med, der var trods alt nogle af os, der skal arbejde på lørdag, hvor de melder 30 grader, så dessert fortjente vi vel (utroligt hvilke undskyldninger tøser kan komme frem til, når der er sødesager involveret, men efter indtagning af hvidvin behøver argumenterne heller ikke være særlig overbevisende).

Enden blev altså, at vi fik servert jordbær med is, og den mest himmelske rabarber sorbet som flere af os stadig drømmer om.

Og sådan endte dette torsdags eventyr, med maverne godt fyldte drog prinsesserne igen fra slottet, dog nåede de lige at se Leif Sylvesters skulptur i slotsgården.

Og rygtet vil vide at prinsesserne lever lykkeligt og kollegaerne blev grønne af misundelse.

Så er det for alvor blevet sommer i Kolding, og det betyder hestevogne med glade studenter i gaderne. Man kan næsten ikke undgå, at høre deres sang og truthorn, når man færdes i Kolding midtby, og det bringer da også et smil på læben hos mange og vækker sikkert også en del minder.

 For mit eget vedkommende er jeg blevet student to gange, hvilket jeg selv syntes er evig smart, for det betyder selvfølgelig også to studenterrundture. Men begge de gange jeg er blevet student, har der været et ritual, hvor vi nyudklækkede studenter dansede rundt om et springvand eller statue i byen. Mysteriet er så; gør man det i Kolding? Jeg har forhørt mig, hos folk der har fået deres hue på en af byens skoler, og de siger at der ingen tradition er, men på trods af det har jeg i den seneste tid to gange været vidne til, glade studenter der dansede i rundkreds på Axel torv foran rådhuset se videoen .

 Så er der en hemmelig tradition her i Kolding, hvor der danses på torvet, eller er der ikke?

Igen i år var min familie og jeg på meget bar bund, da tiden oprandt til, at der skulle købes farsdags gave. Min far ønskede sig det sædvanlige: søde børn, men da både min bror og jeg mener, at det har han allerede, var det ingen god gave.  

Vi havde efterhånden besluttet os for at give ham den obligatoriske skjorte, da jeg så en lille folder om geocaching i Kolding. Da vores far er meget aktiv, bestemte vi os hurtig for, at årets farsdags gave skulle være en heldags tur med familien, hvor vi skulle afprøve geocaching.

Lørdag efter farsdag drog hele familien i Marielundskoven udstyret med madpakker, vandresko og vigtigst af alt koordinater og gps.

Der gik ikke længe før den første “skat” meldte sig på vores gps, og den vilde jagt gik igang. Vi fandt den ikke, ligesom vi heller ikke fandt den næste eller den efterfølgende, faktisk fandt vi ingen “skatte” den dag. Men det gjorde ikke så meget, vi fik gået en lang tur i flotte omgivelser, og geocaching var mere motivet for at komme afsted.

Det kan dog anbefales at benytte en ordentlig gps, vores var en billig udgave til bilen, og der var altså for stort udslag på den til, at vi kunne bruge den i vores skattejagt.

Folderen over geocaching kan fåes i visitkolding hvor man også kan leje en gps.