Kom til Kolding

Det er som om nogen har ringet i forvejen

Haiti i chok. Installation på Axeltorv.

Tags:

Lørdag den 2. oktober kunne man på Axeltorv se en installation kaldet Haiti i chok, lavet af en gruppe udvekslingsstuderende fra Designskolen Kolding. Her ses uddrag fra oplysningstavlen.

Installationen viste et sammenstyrtet “hus” omgivet af sorte sække, hvortil der var bundet sorte balloner. Publikum skulle så hver især punktere en ballon, åbne posen og lade den gule ballon, der befandt sig i den, komme ud, dog stadig bundet til posen. På en gul mærkat, som man kunne tage med sig står der bl.a.  et tlf.nr. så man kan hjælpe  pr. sms med teksten STØT til 1241 (150 kr.).

www.msf.dk    (Læger uden grænser).

Her ses de unge kunstnere. Fra venstre Shruti fra Indien,  pigen fra Estland og (sorry folks): fik hverken navn eller nationalitet på jer, men Shruti har mit nr.)

Heldigvis var folk nysgerrige  nok til at sætte alle de gule balloner fri, og snart svævede de alle over pladsen foran Rådhuset, hvor dagens brudepar fik sig en ekstra oplevelse på deres første dag i hymens lænker.    Levende teater, som kan opleves i en eller anden form hver lørdag formiddag, ikke mindst af kræmmerne i de små boder rundt omkring på torvet.

Hvem vandt haute couturekonkurrencen med genbrugsmaterialer?/Kulturnatten.

Tags:

Det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, hvem der vandt de 10.000 kr.

Nogen, der ved det?????? JO, DET VIDSTE  LINE SELVFØLGELIG, OG VINDEREN ER DESIGNEREN AF HAUTE COUTUREN LAVET AF FOLDEDE KVITTERINGER! Tillykke til dig, heldige asen – hvad skal du mon bruge de gode penge til? (Og sig nu ikke, at du skal ha´ et nyt køkken!)

Her er billederne, jeg tog af de dygtige designere og deres kreationer….

Kjole af folien til fyrfadslys. Min favorit: glimtende flot, gennemarbejdet og et tålmodighedsarbejde uden lige!

Samme kjole.

Brudekjole af gamle pudevår, barnekraver mm. Også en favorit.

Den flotte brudehat m. bl.a. gamle lyskranse sprayet med hvidt.

Kjole af mælkekartoner. Flot tænkt og udført!

Kjole? eller corsage af foldede kvitteringer. Så vidt jeg husker, den foldningsteknik, der hedder origami.

Øverste del med gamle skruer mm af en stor posekjole, en sæk så at sige.

Et sæt af brune, kraftige papirssække og blå snor.

Space-habit til manden, syet af gamle liggeunderlag.

Kåbe af vævet tæppe og halssmykke af gammelt bestik. Det skulle ikke undre, om det er vinderen!

Kunne ikke stå for denne lille gut, der plaskede rundt mellem mannequinerne i sine fine blå gummistøvler.

Optog med ildfuglen, der senere skulle vise sig ved Slotssøen (set bagfra, skulle lige slette et billede for at få plads på kameraet)

Dans og marked, liv og leben.

Tags:

Turisterne og lokale ferierende kunne i den forgangne weekend nyde synet af de mange dansegrupper på torve og gader. Caféerne var fyldt til bristepunktet og en enkelt byge satte en stopper for de polske (vistnok) og de mexicanske folkedansere, da jeg sad og nød en kop kaffe under caféens parasoller. Indtil jeg opdagede, at min ryg flugtede med kanterne på to parasoller, og vanddråberne forlystede sig med min bluse!

Hermed følger nogle fotos fra de dejlige dage. Og hvis den dame, der mente at de irske dansepiger havde parykker, læser dette, kan jeg oplyse, at hun har ret, for jeg spurgte dem, da de stod udenfor isbaren. Hver paryk er farvet, så den passer til pigens farver. Lige med undtagelse af hende med det rødlilla pandehår!

Irland

Korea

De koreanske musikere

Serbien

Den koreanske trommegruppe spillede, så man enten gik i trance eller fik hovedpine. Spændende, og dygtigt gjort men jeg fik altså hovedpine og tog en pause på det internationale marked i Borchs Gård. Jeg havde spurgt en turist om, hvad hun syntes om dette marked, som hun lige havde set. Og nej, “det var der ikke meget ved”, men der er så åbenbart en større forskel på, hvordan man ser på det spændende og smukke. Se selv.

Den første, jeg traf var citychef Mette Schumacker med en pose blandede oliven i hænderne. Begejstret tilbød hun mig at smage og inden jeg fik set mig om, stod jeg ved olivensælgerens bod.  Han lyttede til salsamusik og vi var enige om, at det er verdens herligste musik. Han var selv fra Algeriet og spurgte, om der var et sted, man kunne danse salsa i Kolding.  Desværre ikke!! I hvert fald ikke denne lørdag aften eller ret mange iøvrigt. Og fortalte om de andre muligheder, f.eks. natklub på Lucca og den engelske pub.

Olivensælgeren

Solgte oliven, der ikke smager af våd sok (som de fleste fra supermarkederne)

Er det virkelig Borchs Gård?

Hollandske oste

Kagesælger

Og der var tørklæder, vamsede renskind, lammeskindspuder og smykker. Pølsebod og smagsprøver, bl.a. fra gårdbutikken La Petite Provence. Chokoladevin!

Butikken findes, når man kører mod Fredericia og drejer til højre ved skiltet Houens Odde. En udflugt værd. For ikke at tale om selve odden, skoven og spejderhytterne!

BAGAGERUMSMARKED.

Tags:

Hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed, vil jeg lige nævne, at vi er nogle ihærdige kræmmere, der stiller op hver den første søndag i måneden på pladsen ved Silvan og andre udmærkede forretninger med vores biler fyldt til randen med sjove og spændende genbrugsfund.

I dag, den 1. august havde ekstra mange sælgere fundet vej til pladsen og trods tørvejr (indtil kl. 15) var der ikke mange kunder, da det jo stadig var ferietid.

Imidlertid håber jeg ikke,  at kræmmerne giver op! Et nyt tiltag kræver tid, og vi er klar igen den første søndag i september med spændende loppefund. Har du selv et par ting at sælge, er du velkommen fra kl. 10 til 15.

Scorebænken.

Tags:

Måske husker man, at et busselskab lavede et scoresæde, så friske singler, der gerne ville signalere modtagelighed for samtale kunne få sig en snak med hinanden.

Rigtig god idé, synes jeg. Og så er det, jeg får den (geniale) idé, at når Kolding nu ligefrem har en Kærlighedssti, hvorfor så ikke lave en scorebænk ?

Den kunne så males pink med røde hjerter eller hvad ved jeg. Måske en opgave for en designstuderende/kunstner ?

Med kærlig hilsen

© 2009 Kom til Kolding. All Rights Reserved.

This blog is powered by Wordpress and Magatheme by Bryan Helmig.